For nyligt havde jeg fornøjelsen af at skyde Kristina Schou Madsen… igen… ja ja… i know…
Men faktisk er det fedt, at følge hendes udvikling som professionel løber samtidig med, at jeg udvikler mig som fotograf, og ikke mindst fordi hun endnu kun har sagt “nej” (meget pænt iøvrigt) til én idé…. men den var nok også lidt “out there” 🙂
Da vi mødtes i sidste uge havde jeg et par idéer til forskellige billeder med hver deres tema. I forrige blogindlæg handlede det om billedet “My Turf” der skulle vise en kvinde med benene solidt plantet i den danske muld. En anden idé blev faktisk brygget på vej til shootet i Kolding. Kristina har nemlig en masse ordsprog hun bruger, og de har alle det fokus at man skal yde sit bedste og ikke lade sig distraherer af ubetydelige ting som smerte, dårligt vejr og lignende. Hashtags som #dontbeshit #painisjustthefrenchwordforbread og mange andre pryder hendes instagramopslag.
Idéen der poppede op på vejen i bilen handlede om at sige “pyt” til pytter… ja der gik nok lidt “bamses billedbog” og “ude på noget” i den, men kunne det ikke være fedt at finde en stor vandpyt, og få Kristina til at løbe igennem den uden overhovedet at bekymre sig om det en iskold dag i januar….
Kristinas reaktion var “fedt – jeg ved hvor der er en stor vandpyt”…
Så sidst på dagen efter at vi havde fået en række dejlig varme studieskud i kassen, kørte vi ud og fandt en vandpyt.
Som man kan fornemme af den lidt brunlige nuance i vandet, så er vi ganske rigtigt på landet, og det er ikke den reneste vandpyt. Men jeg stillede lidt grej op imens Kristina besvarede et par forretningsopkald på telefonen og hyggede sig i sin varme ret synlige jakke.
Herefter testede jeg lyset så Kristina ikke skulle løbe for mange gange igennem vandpytten.
Nu var det bare at skyde løs, så Kristina smed jakken, og løb igennem vandpytten…
igen…
og igen…
og igen…
“Sidste”…
“én mere”…
“sidste”…
“arrrhhhh benene skal lige stå helt rigtigt”…
“SÅDAN!!”
Ikke én gang nævnte Kristina at det var koldt, eller vådt, der er bare 100% JA-hat!
Til sidst lavede vi en hurtig variant med stor tele, men efter min mening, så forsvinder vandpytten og plasket lidt for meget.
Følg med på bloggen for næste røverhistorie om nogle af de andre skud fra dagen.