Ikke én, heller ikke to, men tre grævlinge på en aften

Nej for en gangs skyld har de ikke smadret kofangeren. Ej heller er de fundet liggende døde i rabatten… næh her til aften tog jeg en tur i skoven.

Ca. en time før solnedgang pladserede jeg mit skjul ud for en grævlingegrav, ud for det hul med flest spor efter aktivitet. I et af træerne tæt på hullet satte jeg en Nikon SB800 flash med paraply og pocketwizzard op, således at jeg fra skjulet små 5 meter væk kunne udløse flashen uden at have direkte sigtelinie til flashen. Desuden undgår jeg på den måde at masterflashen generer grævlingen… grævlingerne.

Den første kiggede frem omkring 20 minutter før solnedgang og var klart den modigste/mest sultne. Den vajede hurtigt lige næsen i luften for at tjekke for eventuelle banditter, hvorefter den i løb forsvandt ud i skoven. Den anden grævling gav mig en smule mere responstid og gav mig også lidt bedre vinkler på ansigtet. Også denne forsvandt herefter ud i natten.

Den sidste der kom op af graven var ikke just nogen superhelt. Hver fremmed lyd eller lysglimt og den fløj straks ned i hullet igen. Faktisk var denne grævling årsagen til at jeg stoppede, da jeg nødigt vil forhindre dyrene i at komme ud og søge føde. Men jeg fik lige et sidste skud. Desuden blev det efterhånden tæt på umuligt at fokuserer i mørket ca. 20 minutter efter solnedgang i den mørke skov.

Nu hvor jeg kender grævlingernes sti ud i mørket, skal skjulet placeres lidt bedre næste gang 🙂