Jeg blev kontaktet af Tobias Frich der er en rigtig dygtig jonglør. Han kunne godt tænke sig billeder hvor han jonglerede med de forskellige redskaber. Grunde ustadigt vejr, blev det ret hurtigt besluttet at skulle foregå indendøre.
Efter lidt eksperimenteren med forskellige setups, blev det ret hurtigt klart at der skulle leges lidt med lukkertiderne, da total fastfrysning af boldene bare så rodet ud, og man fik slet ikke indblik i hvor meget han egentlig kontrollerede boldene.
På trods af at det ville resulterer i lidt forskellige hvidballancer, så blev en 500w halogen sat til at pege på boldene foran Tobias, og en softboks over Tobias rettet imod hans ansigt skulle så fastfryse dette til sidst i hver eksponering. På grund af de forskellige farvetemperature på lyskilderne betød det selvfølgelig lidt ekstra redigering da de meget gule lysspor fra halogenen stod i skarp kontrast til det mere kølige flashlys. Problemet blev løst ved at desaturere sporene med en maske i Capture One 12 og sænke hvidballancen i samme områder.
Der blev jongleret både med Diabolo, bolde, ringe og køller.
Efter en del billeder med bevægelse i billedet, blev der taget en række ballancebilleder og jongleringsbilleder med fastfrysning.