Bunkertur omkring Hanstholm

For et par uger siden fik jeg mulighed for at tage på soloudflugt, og spekulerede længe over hvor turen skulle gå hen. Længe har jeg haft en idé om at lave lange eksponeringer omkring bunkerne ved vesterhavet, og samtidig ville jeg gerne fotograferer nogle af bunkerne omkring Hanstholm, og specielt Batteri I som jeg har passeret ofte på fugleture i det nordenfjordske.

Video fra turen
Bunkerne ved Vigsø Strand

Jeg havde planer om at kigge forbi batteri I syd for byen, og hvis tiden tillod det de store 38 cm stillinger inde i selve Hanstholm. Men vigtigst i forhold til de længere eksponeringer ville jeg nå forbi Olsen Bandens bunker ved Vigsø Strand. På grund af lidt for få timer i døgnet, og en lang køretur tur/retur inden børnene skulle hentes, blev Batteri I og Vigsø det eneste jeg nåede.

Bunkers ved Vigsø
Bunkers ved Vigsø

Turen startede ved bunkerstillingen lige syd for Hanstholm, og jeg havde håbet på dramatisk himmel, eller i det mindste lidt bevægelse i skyerne. Der fik jeg en lang næse, for da jeg parkerede var der stort set vindstille, hvilket ellers ikke er typisk på de kanter.

Batteri I – Kanonkasemat

Jeg parkerede bilen og riggede kameraet til lang eksponering, og puttede dronen i rygsækken. Inden tjekkede jeg lige med droneluftrum at der ikke var restriktioner der hvor jeg ville flyve. Fra parkeringspladsen har man en kort gåtur, før man står lige foran de 4 kanonkasematter og de 24 resterende bunkere der er en del af Batteri I.

Vigsø

Midt primære fokus her var kanonkasematterne, men den store ildledningsbunker havde også min interesse. Da jeg efter et par eksponeringer kunne se at selv med abnormt lange lukkertider ville jeg ikke få særligt mange linier i himlen, og ydermere var solen bag bunkerne, hvilket giver reflekser i filtret og kraftige highlights på billedet. Derfor fandt jeg vinkler hvor dette ikke var tilfældet, men indså også ret hurtigt at Vigsø ville være et bedre motiv på dagen.

Vigsø

Ved Vigsø var der masser af folk på stranden hvilket ikke kom som en overraskelse i det gode vejr, så udfordringen her bestod i at undgå personer der stod stille, samt områder med alt for mange fodspor i sandet. Jeg skød både portrætformat og landskab, samt et par panoramaer, og lukkertiderne varierede fra 3-30 sekunder, for at både komme hjem med billeder med bølgernes brusen som synlige streger og silkeblødt vand.

Vigsø

Teknisk er billederne lavet med brug af et superstopper filter fra Lee Filters, samt graduerede filtre for ikke at overeksponerer himlen. Isoen blev sat på 100/Lo1/Lo2 alt efter ønskede eksponering. For ikke at få lys igennem den optiske søger, blev den lille klap slået for på D5’eren hvilket specielt var vigtigt ved Vigsø da solen var direkte i ryggen. Hvis lukkertiderne skulle være længere end 30 sekunder kunne jeg have brugt pocket wizzards og — funktionen, men 30 sekunder var rigeligt på dagen. Alle billederne er taget på stativ.

Næste gang jeg er på de kanter har jeg allerede nye motiver i hovedet, og er tiden og muligheden til det bliver der også brugt mere tid på film.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar